FERIE–LUKNING Vi holder lukket i perioden: 18. oktober 2017 – 20. oktober 2017

RA lampen

RA lampens første skitse så dagens lys i 1931. Den var blandt den dengang kun 25 årige Piet Heins allerførste opfindelser.

Historien bag

RA lampens første skitse så dagens lys i 1931. Den var blandt den dengang kun 25 årige Piet Heins allerførste opfindelser. Lampen blev produceret i 1939 og nogle år frem samt igen i 1969, hvor den fik en renæssance i alle datidens stærke farver. Nu reintroduceres RA lampen igen. Fremstillet efter de originale tegninger og nu mere aktuel end nogensinde før. Udover det smukke og enkle design, der også kommer til udtryk i det gennemførte og meget bevidste materialevalg, gør Piet Heins RA lampe indtryk med sin nærmest geniale lystekniske konstruktion.



Udformningen er baseret på Piet Heins helt eget begreb: isolux flader. Skærmen er minutiøst matematisk beregnet og formgivet, så den fanger og fordeler lyset helt jævnt uden at blænde. Hvor mange andre lamper anvender flere skærmsæt for at opbløde blænding fra lyskilden, anvender Piet Heins RA lampe i princippet kun én enkelt skærm i kombination med hovedskærmen. Den geniale konstruktion betyder også, at virkningsgraden er optimal. Der går næsten intet lys tabt i konstruktionen og man får - med andre ord - mere lys ud af sine lyskilder.

Det perfekte lys

Den daglige glæde ved at bruge lampen, opleves især når man ser ind i den og umiddelbart tror, at den kun lyser svagt, mens man på omgivelserne oplever en forbavsende forskel. Samtidig er RA lampen udformet i et fornemt materialevalg og forarbejdning. Og ikke mindst de flotte farver giver mulighed for at anvende Piet Hein RA lampen i stort set alle indretninger: fra de enkle og stilfulde til de trendy og farverige.

RA lampen er en hel serie af lamper i to størrelser: 25 cm og 40 cm i diameter. Metalskærme i seks forskellige farver eller den smukke opalglas udgave. Pendel, bordlampe og gulvlampe giver rige muligheder for at smykke dit hjem eller din arbejdsplads med en unik Piet Hein lampe.

Principet for RA lampens skærme

Den elektriske glødelampe adskiller sig fra tidligere kendte lyskilder ved, at den udsender en langt større lysmængde fra et langt mindre areal. Derved når lysintensiteten i lampen op på sådanne højder, at der i langt større grad end tidligere opstår en blænding af øjet og dermed en nedsættelse af synsstyrken, afstedkommet dels ved pupillens sammentrækning, dels ved nethindens pigmentering.

Denne virkning bliver mindst, når den givne lysmængde fordeles jævnt over det til rådighed stående areal, hvilket kan opnås ved at indeslutte lyskilden i en gennemskinnelig lysdiffuserende kugle med centrum i lyskilden.

En sådan kugleskærm har dog de ulemper, at lystabet bliver betydeligt, da den er helt lukket, samt at den giver lige stor udstraaling i alle retninger, mens man som regel ønsker lyset stærkest i visse retninger.

Disse mangler kan imidlertid undgås ved hjælp af flader, der ikke er kugleflader. Det viser sig nemlig, at kravet om jævn belysning af hjælpefladen, skærmen, ikke alene tilfredsstilles af alle kugleflader med centrum i lyskilden, men også af et system af andre flader.

Udtrykker man nemlig den belysning, som en punktformet lyskilde giver et fladeelement i et rumligt polært koordinatsystem med begyn­delsespunkt i det lysende punkt og parametrene R, alfa og beta, får man, idet A er en funktion, der angiver lyskildens lysstyrke i de forskellige retninger, følgende udtryk for belysningen:



Forsåvidt lyskilden ikke kan betragtes som punktformig, må denne Størrelse (1) erstattes af Integralet over hele punktmængden.

I det speciellere tilfælde, hvor lyskilden er punktformig, hvilket ofte i praxis vil give tilstrækkelig god approximation, får man ligningen for det søgte fladesystem ved at sætte udtrykket (1) lig en konstant

1/C2, hvor C har dimensionen længde. Herved fås:



Hvis man tillige stiller den betingelse, at fladerne skal være rotationsflader, gaar, idet bliver nul, denne ligning over i:




(3) der i det tilfælde hvor A er konstant lig 1, har løsningen:




(4) hvor v er en vilkårlig vinkel.

I dette tilfælde består det søgte fladesystem, som løsning (4) viser, af alle flader opståede ved drejning af lemniskater med dobbeltpunkt i lyskilden omkring en axe gennem denne.

I alle øvrige tilfælde kan fladernes ligning dog løses, f. ex. geometrisk, med enhver ønsket tilnærmelse.

Skærme formet efter de her angivne flader er brugt til den praktiske udformning af Ra-lampen, som bla. findes anvendt i universitetets matematiske Institut.

Fig. 1 og 2 viser en sådan lampe, hvori en flade af den beskrevne art er benyttet.

Fig. 3 viser den beregnede lyskurve I for denne lampe i en udførelse med uigennemskinnelig Skærmflade sammenlignet med Lyskurven II for en Kuglelampe med samme Lysudsendelse. Medens den sidste er en Cirkel med Centrum i Lyskilden, er den første en 2 Gange saa stor Cirkel igennem Lyskilden. Denne Form har ved fotometriske Maalinger vist sig at stemme meget nøje i Praxis.

Ved anden Anvendelse af de beregnede Flader kan man efter Ønske gøre Lyskurven bredere eller dybere.

Fig. 4 viser Lampens Anvendelse i en Sal paa matematisk Institut.

Fig. 1 Fig. 2 Fig. 3 Fig. 4


Ra-Lampen foregiver ikke at være den eneste anvendelige Lampe. Der er mange gode Armaturer paa det moderne Lampemarked.

Men naar det er muligt i et Armatur ved en særligt formet Skærmflade at forene:

Kuglearmaturets absolutte Minimum af Blænding med Skærmlampens Lysøkonomi og Evne til at fordele Lyset rigtigt i Rummet, saa er det rimeligt, at dette Armatur er det bedste i mangfoldige Tilfælde.

Det har tillige en æstetisk Værdi, at Lampen ikke har en tilfældig Modefacon, men en Form, som er strengt fastlagt af den matematiske Flade, der er nærmest Idealet.

Kuglearmatur
Det Lys, som falder nedad, er forholdsvis svagt. Det, som gaar til Siderne og opad, er for en stor Del spildt. Det, som bliver derinde, har man ingen Nytte af. Lyskurven er en Cirkel med Centrum i Kuglelampen.
Ra-lampe
Næsten alt Lyset falder nedad og skraat nedad d.v.s. i de Retninger, hvor man har Brug for Lyset. Lyskurven er en mere end Dobbelt saa stor Cirkel, der hænger som en Sæbeboble under Ra-lampen.
Alm. Skærmlampe
Skematisk Fremstilling af Lysfordeling over Skærmens Areal. Højden angiver Lysintensiteten ("Klarheden") i det enkelte Punkt. Næsten alt Lyset er samlet paa de midterste dele af Skærmfladen nær Glødelampen, hvor der derfor opstaar høj Lysintensitet og Blænding.
Ra-Lampe
Her er Lysmængden fordelt jævnt over hele Arealet. Lysintensiteten er lige høj overalt. Lysintensiteten i det mest lysintense Punkt og dermed Blændingen bliver lavest mulig. Øjets følsomhed og dermed Lysets Effektivitet stiger tilsvarende.


ET BELYSNINGSARMATURS virkelige Effektivitet maales alene ved, hvor godt man ser ved det. Det er Øjet og ikke Luxmetret, som skal bruge Lyset. Det stærkeste Lys er ikke det mest effektive; thi hvis det ikke er blændfrit, afblænder Øjet sig selv og nedsætter sin Følsomhed til en ringe Brøkdel.
En Lampes reale - fysiologiske - Effektivitet er et Produkt af dens fysisk maalelige Lysydelse i Arbejdsfeltet og dens Blændfrihed.
Problemet effektiv Belysning er derfor et Spørgsmaal om at forene disse to Egenskaber.

Idealet af Blændfrihed har hidtil kun været opnaaet i Kuglearmaturet, i hvilket Lysmængden jo fordeler sig jævnt over hele Fladen. Men Kuglearmaturet tilfredsstiller ikke andre Krav til ideal Belysning. Det lukker Lyset inde og formindsker det, før det slipper ud, og det sender Lyset lige stærkt i alle Retninger og er altsaa uøkonomisk.

Idealet af Lysøkonomi har hidtil kun kunnet opnaas i Skærmlamper, som var saare langt fra Kuglearmaturets jævne Lysfordeling over hele Lampefladen og den deraf betingede Blændfrihed. Den gode Lysøkonomi opnaas ved, at Skærmarmaturet er aabent og samler Lyset i de Retninger, hvor man har Brug for det.

Man har hidtil ikke kunnet forene Idealet af Blændfrihed og Lysøkonomi.

Det er det, Ra-Lampen nu gør. - Ra Lampen er formet efter en ny matematisk Flade, som, skønt den ikke er kugleformet, bliver nøjagtig jævnt belyst overalt og derfor opnaar Kuglearmaturets Minimum af Blænding, og som, netop fordi den ikke er kugleformet, kan være aaben og samle Lyset i de rigtige Retninger og derigennem opnaa Skærmlampens Maksimum af Lysydelse.

Med disse Egenskaber følger, at Ra-Lampen ogsaa kaster de rigtige Skygger:de store, bløde Skygger, som giver Rummet Form; ingen generende Skygger af Hænder eller Hoved paa Arbejdsbordet, men den lille skarpe Skygge af Blyant eller Pen, naar den nærmer sig Papiret, som er nødvendig for at man kan arbejde præcist.

Tværsnit af Ra-lampe
Indv. matteret Glødelampe, hvis Lystraad skal være i Plan med Underkuplens Overkant.
Ra-Lampens Lyskurve
De kan til samme Lysstyrke af Glødelampen vælge en mindre Model af Ra end af nogen anden Skærmlampe, fordi Ra udnytter hele Skærmarealet fuldt ud og skaber den absolutte Blændfrihed.






Den danske forfatter, opfinder og videnskabsmand, Piet Hein, er kendt for mange opfindelser baseret på nyopdagede geometriske kurver og flader. Berømt er Superellipsen, som mange steder i verden har bragt et helt nyt princip ind i byplanlægning, arkitektur og industri.

Nu har Piet Hein udformet Ra-lampen, der ved hjælp af hans nyopdagede isolux-flader løser belysningstekniske problemer, som man hidtil har ment var uløselige.

Vi har bedt Piet Hein selv beskrive princippet i Ra-lampen og fortælle lidt om de af ham opdagede isolux-flader, som den ny lampe er baseret på.

Hvad betyder Blændfrihed?

Vi er så vant til at bedømme en lampes lysydelse efter, hvor meget den blænder. Så når man ser ind i Ra-lampen kan man få indtryk af, at den lyser svagt; men bedøm den efter det lys, den kaster på tingene! Der er en forbavsende forskel. Den viser blændfrihedens betydning. Tingene er stærkt belyst.

Blænding nedsætter øjets følsomhed i uhyre grad. Den dividerer den ofte med 10 eller 100. Prøv at se lige ind i Ra-lampen. Man bli'r ikke blændet. Man ser kun et jævnt lysende billede af det gamle soltegn: cirkelskiven med det markerede centrum.

Hvordan opnås den lave blænding?

At fordele lyset jævnt, eller praktisk talt jævnt over det givne areal bestemt af lyslegemets størrelse, er af stor virkning, når det gælder om at opnå lav blænding.
Det gælder jo om at få de stærkest lysende dele af lyslegemet bragt længst muligt ned i lysintensitet.
Man kan med fordel forestille sig, at det ikke eren lysmængde, men et antal terninger man skal stable op på et givet areal. Det gør det straks mere håndgribeligt. Vi tror mere på realiteten af materielle ting end på noget så flygtigt som lys. Men begge dele kan måles lige nøjagtigt, og den og den mængde af det ene og det andet er en lige stor realitet, som vi må bøje os for og behandle bedst muligt udfra vore praktiske formål.

Lad os altså forestille os, at vi skal stable 50 terninger op på et kvadratisk areal, som er 5 gange terningens side på hver led. Der kan så være 25 terninger i den nederste etage. Hvis vi til stablingen af resten af terningerne kun bruger kvadratet på 3 gange 3 terningsider i midten, så får vi kun plads til 9 terninger i dén etage. Og hvis vi fortsætter lige så letsindigt opad og herefter kun vil bruge det midterste kvadrat på 1 gange 1 terningside, så får vi i midten en hel obelisk, som - de nederste 2 etager medregnet - er 18 etager høj.

Sådan er lyset stablet i de fleste skærmlamper, højere og højere, det vil sige med stærkere og stærkere lysintensitet indefter, og dermed unødvendig høj blænding fra de inderste partier.

Hvis man derimod stabler de 50 terninger lige højt overalt på det 5 gange 5 terningsider store kvadrat, så bli'r stablen kun 2 terninger høj overalt.

18 er 9 gange så meget som 2. Når det gælder lysets fordeling i et lyslegerne, er forholdet ofte ganske anderledes voldsomt og den unødvendige blænding tilsvarende meget større.

Blænding nedsætter øjets følsomhed i uhyre grad. Den dividerer den ofte med en faktor på 10 eller 100 - ved at få pupillen til at trække sig sammen og nethinden til at beskytte sig med mørkt farvestof. Så det er meget vigtigere at opnå stor blændfrihed end at spare 10 eller 20 pct. af lyset. Men det sidste kan måles med luxmeter, derfor tillægger vi det særlig stor realitet og betydning. Det er lyslegemets fysiske effektivitet.

Dets virkelige effektivitet, dets reelle effektivitet, er vanskeligere at måle. Det er et samspil med den menneskelige organisme, med det fysiologiske og det psykologiske. Men det er den reelle effektivitet, det kommer an på.

Bedøm Ra-lampen efter det lys, den kaster på tingene. Forskellen er forbavsende. Og prøv at se lige ind i Ra-lampen. De bli'r overhovedet ikke blændet.

Piet Hein: Ideen i RA lampen
Ra-lampen hviler på opdagelsen af et tidligere upåagtet rumgeometrisk fænomen: en ny slags krumme flader i rummet med en uventet egenskab.
Problemet er gammelt:
Hvilke flader bli'r jævnt belyst fra et i alle retninger lige stærkt lysende punkt?
Svaret er ligetil:
Alle kugleflader med centrum i det lysende punkt!
Svaret er rigtigt. Det er bare galt - i den forstand, at det ikke er hele sandheden. Det er ikke de eneste flader, som har den egenskab.

Det ligger nær at tro det, for i kuglefladerne med centrum i det lysende punkt, har jo alle dele af fladen samme afstand fra punktet.

Men belysningen på en flade afhænger af to ting: både afstanden og lysstrålernes indfaldsvinkel. Der er altså to ting at spille med - og spille ud mod hinanden. Problemets løsning har en dimension til, foruden den at man kan vælge kuglens radius.

Hvis man kræver en vis bestemt løsning af et fladeelement, kan man opnå den enten ved at anbringe f ladeelementet fjernt fra lyskilden og sådan, at lysstrålerne falder vinkelret ind på det, eller nær ved lyskilden og sådan, at lysstrålerne falder skråt ind på det. Hvis man kræver nøjagtig jævn belysning over hele fladen, er der ganske bestemte flader som forløber sådan i rummet, at de overalt nøjagtigt afbalancerer mindre afstand med den tilsvarende indfaldsvinkel.

Da jeg opdagede eksistensen af de nye flader, som bli'r jævnt belyst uden at være kugleflader, kaldte jeg dem ved det nærliggende navn isolux-fladerne. Isola betyder lige og lux betyder lys.
Først senere blev jeg gjort opmærksom på, at isolux var et almindeligt accepteret navn - og offentlig ejendom - i en anden forbindelse, nemlig i forbindelse med kurver: isolux-kurver brugtes som betegnelse for kurver med lige stærk belysning på flader, f.eks. på vejbaner. Det anføres i denne betydning bl.a. i I. E. S. (illuminating Engineering Society) Lighting Handbook, i det norske Elektroteknikeren og i Hütte.
Så meget desto mere forbavsende er det, at isolux-flader ikke er omtalt nogen af disse steder. Det er typisk for den tingenes tilstand, at man netop ikke anede eksistensen af sådanne flader- bortset fra kuglefladerne, som jo ikke behøvede noget nyt navn i denne forbindelse.

Men der eksisterer altså en uendelig mangfoldig familie af flader forskellige fra kuglefladen, som bli'r jævnt belyst fra et jævnt lysende punkt.

Jeg har tilladt mig at drage dem frem af mørket og kalde dem isolux-fladerne - og at kalde den lampe, som jeg har baseret på dem, for Ra-lampen.

Alle isolux-fladerne har en krævende egenskab, den jævne belysning, fælles med kuglefladerne.

Det er klart, at man på grundlag af isolux-fladerne må kunne lave en lampe med samme gode egenskab som kuglelampen med dens minimum af blænding - men samtidig med andre gode egenskaber, som det tidligere har været umuligt at forene med den.

Under udformning af lamper baseret på disse nye flader er det rimeligt at gå ind for den store del af de nye flader, der er rotationsflader. Derefter kan man frit vælge fladens maximale diameter samt frembringerkurvens, tværsnitkurvens hældning. Den første bestemmer hele skærmens størrelse, den sidste kan tage praktiske hensyn til fatningen og til den kurve, man ønsker lyset fordelt efter ud i rummet.


Det hele blir mere håndgribeligt, når man forestiller sig, at det ikke er en lysmængde men et antal terninger, man skal stable op på et givet areal. Som De ser det til venstre er lyset stablet i de fleste skærmlamper, højere og højere og derfor med unødvendig høj blænding fra de inderste partier. Hvis man derimod stabler terningerne lige højt overalt, blir stabelen ganske lav. Derved opnår man en mange gange mindre blænding. Dette er - stærkt forenklet sagt - princippet i Ra-lampen
Under udformingen af lamper, der baseres på Piet Hein's nyopdagede isolux-flader, er det rimeligt at gå ind for de isolux-flader der er rotationsflader.

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere
DankortEuroCard / MasterCardMaestroMobilePay OnlineVisa (3D-Secure)Visa Electron