RA Pendel

Historien bag

Designet af Piet Hein i 1931. 

Skærmen er konstrueret af to skærme, der fordeler lyset jævnt uden at blænde, og sørger for at næsten intet lys går tabt. Som med alle andre af Piet Heins design ligger der alenlange matematiske udregninger bag, i jagten på at opfinde og designe noget nær det perfekte. Med RA er Piet Hein til fulde lykkedes. RA er blændfri og i glasudgaven et smukt, lysende design, der kaster et blødt lys ud i rummet. Modellen med metalskærm giver et fint, inddirekte lys. Pendlerne fås i to størrelser: enten med 250 mm skærm eller med 400 mm skærm. 250 mm udgaven er især god over f.eks. køkkenbordet, hvor den flotte 400 mm udgave er perfekt over et spisebord.