FERIE–LUKNING Vi holder lukket i perioden: 15. juli 2017 – 06. august 2017 (begge dage inklusive)

Sinuslampen

Én af Piet Heins store passioner var geometri og matematik. Han havde et sjældent talent for at få enkelhed, poesi og konkret design ud af selv komplicerede, matematiske formler. Det er Sinus lampen fra 1967 et fremragende eksempel på.

Historien bag

Sinus er indbegrebet af harmoni: Sinusknuden er den del af hjertet, der harmoniserer hjerteslaget. I musikken klinger Sinustonen helt rent uden overtoner. Og så er der Piet Heins Sinuslampe: svævende enkel formgivning med harmonisk og optimalt lys i såvel rummet som på bordet.
Da Piet Hein tegnede Sinuslampen i 1967 var målet at frembringe en lampe baseret på Sinuskurven. Piet Hein definerede dette mål både ud fra Sinuskurvens matematiske harmoniske form såvel som ud fra dens lystekniske ideelle egenskaber.
Piet Hein så Sinuskurven som et symbol på verdens mange forunderlige, levende former og skrev også en hyldest til denne i hans berømte grukform:

At den rette linie er ret –
ja det faldt den naturligvis let,
men for mig er det bare et minus.
Hver linie i verdensrummet
burde være så levende krummet
som kurven kaldt op efter Sinus.

I dag er Sinuslampen en klassiker på linie med f.eks. Superellipsebordet. Og i forening skaber de to produkter det nærmest perfekte bord med det nærmest perfekte lys. En arkitektonisk symbiose, der understreger Piet Heins skabende tænkning. Sinuslampen findes som pendel i tre størrelser: 33, 44 og 55 cm. De to mindste ligeledes som bordlamper. Bordlampens design er taget fra Piet Heins vidunderlige tegning fra en sen hyggestund ved arbejdsbordet: De Flyvende Tallerkner lander. Dog kommer der ikke små, grønne mænd med antenner ud af Sinus bordlampen. Men i stedet smukt og blødt lys, der skaber harmoni og stemning i rummet.

Sinus er design og teknik i optimal forening.




Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere
DankortEuroCard / MasterCardMaestroMobilePay OnlineVisa (3D-Secure)Visa Electron