Klassiske Piet Hein Lysestager i mat sort
 |
|
I 1943 rejste Piet Hein, hans daværende hustru og deres 2 små drenge til Argentina. De søgte ly for krigen som hærgede og hjemsøgte hele Europa.
I sin længsel efter livet i Danmark finder han megen trøst og inspiration i stjernebilledet Karlsvognen, som bliver et holdepunkt og kilden til et af hans mest
kendte produkter.
Karlsvognen blev starten på en serie, som
i dag består af Sydkorset og stagerne Mars,
Venus, Jupiter og Saturn.
Serien af lysestager er en af Piet Heins mest
ikoniske produkter, og er i dag blevet en sand
dansk klassiker.

 |
Sydkorset - en født klassiker
Sydkorset er et stjernebillede på den sydlige himmelkugle, og er i Piet Hein-regi en firearmet tidløs lysestage, der præcis som “storebroderen” Karlsvognen har fleksible arme. Det betyder, at Sydkorset til frokost kan stå snorlige på bordet og passe ind i en moderne, stram opdækning for ved aftenmåltidet at stråle fra flere “skæve” vinkler ned på et afslappet måltid og selskab.
Sydkorset i matsort falder perfekt ind i tidens indretningstendens. Kølige kunstneriske takter mikses med bløde strukturer, douce nuancer og træ. På den led bliver stagen i basiskuløren sort netop den genstand i rummet, som stikker ud, skaber ro, og som alligevel med sine smukke detaljer udfordrer øjet.
·
Se Sydkorset og andre i gulvserien her
·
Se også vores bordserie her